Duften af gran breder sig...

...ikke her i lejligheden :-)

Et styk plastic-juletræ er indkøbt, og skal man sige noget til dets fordel er det, at det ikke ser så plastic-agtigt ud, som man kunne frygte, og det fælder heller ikke. Men ellers er der langt til duften af grantræ...

Sidste år blev juletræet hentet i Almindingen (Bornholm) - det var lidt koldt og råt, og juletræsfoden (af træ) blev snedigt snedkereret af Jakob foran vores idylliske 1895-bindingsværkshus.

Dette år blev juletræet hentet i en indkøbsvogn i det lokale billigmarked. Juletræsfoden (af plastic) blev samlet af Heidi i vores (lidt déjà-vu til 80'erne) tropiske lejlighed.

Lyder det som om, at jeg hellere ville være hjemme i Danmark nu? Klager jeg? Bortset fra, at jeg gerne ville være tæt på alle vores kære familiemedlemmer og venner, klager jeg ikke over, at vi er i tropiske Queensland denne jul. Der er blot ekstra meget, der står i kontrast, når julen står for døren. Det er for mig ofte omgivelser og traditioner, der gør, at julestemningen højnes - det hjælper jo lidt at bage brunkager eller at tænde adventskransen. Men brunkager kommer vi ikke til at bage i år (for varmt til både at bage og spise dem) og det er ikke så fristende at opvarme lejligheden (endnu mere!) med levende lys.

Denne jul giver for mig endnu mere anledning til at tænke på, hvorfor jeg fejrer jul, og hvad jeg synes der bør kendetegne julen og dens budskab.