fredag den 28. november 2008

Er det snart jul?

Det kan da ikke være rigtigt, vel? Udenfor trommer det ned med tropisk regn, det er varmt, nej hedt, og det eneste, som jeg virkelig har rigtig meget lyst til, er en iskold latte.

Det er vanskeligt at forestille sig, at det er første søndag i advent snart. Hvis det ikke lige var fordi, at Besta inden afrejsen fra Danmark havde udstyret mig med fire adventsgaver til Sofia, ville det være let at glemme, at det snart er jul.

Kan næsten ikke overskue at skulle indkøbe et (plastic)juletræ. Kan overhovedet ikke overskue duften af brunkager (selv ikke, om opskriften stammer fra Jakobs farmor)! Og det med julegaver...Må hellere se at tage mig sammen - de skal jo nok sendes snart, hvis de skal nå frem.

Det minder mig om, at de af jer, der måtte finde på at sende gaver herned, lige skal tænke jer om: Det er dyrt - nej, meget dyrt! - at sende noget herned. Overvej derfor at sende os nogle søde kort i stedet. Vi mangler ingenting, andet end at høre fra jer... :-)

Ingen kommentarer: