I mandags skulle Sofia og Jakob ud og bade i bølgerne på vores lokale strand (den, der ligger lige udenfor vores lejlighed). For sjov snakkede vi om, at der har været lidt krokodiller rundt omkring i Queensland på det seneste: Dem, der svømmede rundt i gaderne i Ingham (by en time nord for Townsville) efter oversvømmelserne, og den, der rendte rundt på en af gaderne i Townsville for et par uger siden. Og så var der dem, der var svømmet ind i et "stinger enclosure" på en strand lidt nord for Townsville.
Nå, Sofia og Jakob ville ned og svømme i "stinger enclosure" på vores lokale strand. De nåede dog ikke at svømme så meget, inden livredderen kom ned til dem - og de andre, der var i vandet - og spurge "Would you mind getting out of the water for me? We just spotted a croc..." (sic!). Jakob er så høflig en mand, at han "did not mind"...
De lukkede stranden et par dage, men nu er den åben igen. Vi har dog ikke fundet ud af, om de har fundet krokodillen. Mon Besta og Morfar, som snart kommer på besøg, vil ud at svømme? :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar