Motel, mango og meget nyt...

Efter en længere men behagelig flytur, ankom vi fredag den 17. oktober til rejsens mål, Townsville. En gæstfri australsk taxichauffør med hang til lokale tsunami-iagttagelser førte os sikkert hen til det motel, som Jakobs arbejde, The Townsville Hospital, byder på i de første tre uger. Motellet, som har fået det eksotiske navn Palm Motel, ligger givetvis perfekt for bilister: Midt på en af Townsvilles største indfaldsveje! Med tanke på vores begrænsede fascination af biler og trafik ville en beliggenhed nær stranden eller byen havde været mere passende. Nuvel, man kan have det meget sjovt på et australsk motel, som er tro mod sit navn. Denne periode af vores Australiens-ophold giver således blot lidt anden inspiration end ventet.

Der er ringe sandsynlighed for, at The Townsville Hospital kommer til at byde på bolig i alle tre uger. I denne første uge har vi brugt en del tid på at finde en permanent bolig. Vi har alle tre behov for at have et sted, hvor vi kan føle os hjemme efter flere uger på farten (nedpakning af lejlighed, flytning, besøg hos bedsteforældre og flytur). Vi har været rundt at kigge i byen samt på en række lejligheder, og den bolig, som vi har kredset os ind på, ligger på The Strand, Townsville strandpromenade. Strandpromenaden indeholder bl.a. flere legepladser, caféer og restauranter, indhegnede bademuligheder i havet (fra november til maj er der såkaldte ”stingers” i havet, som kan give voksne kraftig hudirritationer, men kan være dødelige for børn) og ikke mindst gode løbemuligheder. Lejligheden er en ”two bedroom” m/stort køkken-alrum-stue + to badeværelser + stor og lille altan + garage. Desuden er der fælles gym og pool i komplekset. Den er meget hyggelig og sparsomt møbleret, hvilket giver os bedre mulighed for at sætte vores eget præg på den. Hvis alt går vel, tegner vi kontrakt fredag med indflytning enten mandag eller onsdag i næste uge. Forhåbentlig mandag med tanke på vores nuværende boligsituation.

Det er også ved The Strand, at vi har fundet en svømmeklub til Sofia. Svømmeklubben er i Tobruk Memorial Baths, som er bygget i 1923 med associationer til ærværdig britisk kolonistil. Sofia havde sin første svømmelektion onsdag, og hun græd en del...Der var nogle af de andre forældre, der trøstede os og sagde, at det havde deres børn også gjort – no worries, mate. Til bekymrede bedsteforældre skal det nævnes, at Sofia på ingen måde er afskrækket fra vand siden svømmelektionen. ”Skal vi bada, Papa?” og ”Vet du, at jag kan simma, Papa?” siger hun tit og ofte. Tobruk Memorial Baths er naturligvis udendørs, men der er spændt sejldug over bassinerne, så solens farlige stråler begrænses, mens man bader.

Maden er umanerlig lækker: Solmoden mango, små velsmagende bananer og friskfanget fisk, som blot er grillet let. Det er nemt og billigt at leve sundt her i troperne. Det er således lidt overraskende, at de lokale ser ud til at foretrække de mindre sunde alternativer som eksempelvis de evindelige pommes frites, som serveres til næsten hvad som helst og kan fås hvor som helst.

Under ”meget nyt” er der meget at sige:
- Det danske sommertøj er for varmt! Temperaturen ligger omkring 30 grader, og det er bedst at være indendørs i timerne 11-15.30, da det både er for varmt og UV-indekset for højt. I denne første uge har vi været nødt til at være udenfor midt på dagen, enten for at se på biler eller lejligheder eller andet. Vi glæder os til at få en permanent bolig, som i højere grad giver mulighed for at være indendørs i disse varme timer.
- At lede efter bil på brugtvognsmarkedet i et nyt land. Hvem sagde novicer?
- At være foruden kontakt til internettet i længere tid. Vi har brugt tiden på at finde bolig og bil, så det har ikke været prioriteret at hænge ud på byens lokale internet-cafeer (nej, vores motel er ikke leveringsdygtig i trådløst internet).
- Den ellers så leveringsdygtige australske natur i slanger og andet kryb har endnu kun budt på en ”geeko” (en lille firbenet salamander) på motelrummet. Til gengæld byder den lokale avis; The Townsville Bulletin, på flere artikler om den 3,5 m store krokodille, som sultent svømmer rundt i vandet omkring Magnetic Island (ø, der ligger lige udenfor Townsville). Der er mange krokodiller i den lokale flod, men det er ferskvandskrokodiller. Den store krokodille, der svømmer rundt ved Magnetic Island, er derimod en farlig saltvandskrokodille, som gerne tager en stump menneske nu og da. Nu mangler jeg (Heidi) blot at læse en artikel om en slange, der har bidt et barn, eller en haj, der har nuppet en surfer for at få en 100% fuldt dækket kryb-aversion.
- Sofia kan op til flere nyttige engelske ord som ”cheese”, ”banana smootie” og ”no”. Vi har købt en engelsk DVD til hende med Winni the Pooh (Peter Plys), som hun er meget begejstret for, og vi prøver at snakke om de forskellige ord på henholdsvis dansk, svensk og engelsk. Hun bliver lidt forlegen, når folk snakker engelsk til hende, men vi er sikre på, at sproget nok skal komme til hende. Til hendes svømmelektion var der to undervisere, og en af dem var gift med en svensk talende finne. Hun lovede derfor at lære et par svenske gloser til næste svømmelektion, så Sofia kunne føle sig lidt tryg. Føler man sig velkommen, eller hvad?
- Ja, ”velkommen” er et ganske dækkende ord for denne første uge i Townsville. Der er ingen grænser for, hvor hjælpsomme og gæstfrie folk er, når de hører, at vi skal bo her i et ½ år og at Jakob skal arbejde her. Der er ingen skæve blikke eller sure kommentarer om, at man tager deres arbejde, at man er fremmedarbejder eller nasser på deres samfund. Som med vores oplevelser i Sverige, hvor gæstfriheden også rangerede højt, er det lærerigt at være fremmed i et andet land. Det giver rig anledning til at overveje, hvordan vi selv byder fremmede i Danmark velkommen.

I kan se en raekke billeder her: http://picasaweb.google.com/townsville2008 - klik paa “sign in” i oeverste hoejre hjoerne. Herefter skal foelgende udfyldes: email: sofia@lundager.eu og pw townsville. God fornoejelse!